Egenproduktion af genbrugsplastEgenproduktion af genbrugsplast
Bestil før kl. 14.00 - så sender vi i dagBestil før kl. 14.00 - så sender vi i dag
Lagerførende på varer til akutopgaverLagerførende på varer til akutopgaver
Gratis beregning og dimensioneringGratis beregning og dimensionering

Forebyg oversvømmelse og skader i din kælder

Guide og vidensdeling til forebyggelse af oversvømmelse og skader i kælder

Skybrud bliver mere og mere almindelige i Danmark, og meterologerne forudsiger, at de vil blive kraftigere end det, vi har set hidtil. De offentlige kloakker kan desværre ikke følge med til at lede vandet væk, hvorfor det i stedet søger ind alle de steder, hvor det er muligt.

Mange bygherrer og boligejere har som følge af oversvømmelser stor risiko for at få vandskader i kælderen, der er forårsaget af opstuvningen i hovedkloakken. Er du én af dem?

Hvordan vælger jeg den rigtige løsning?

Der er mange faktorer der spiller ind, når du skal sikre din kælder mod oversvømmelse. Derfor råder vi dig til at søge rådgivning hos en af vores Kessel serviceteknikere. Så er du sikker på at få den rigtige vejledning omkring højvandssikring af lige præcis din kælder - og han kan anbefale den individuelle løsning, der er både bedst og økonomisk fordelagtig i forhold til dine behov. Det er en fordel, hvis du, forud for mødet med serviceteknikeren, har gjort dig overvejelser om følgende fire punkter.

 

 

Er der fald fra kælderafløb til kloakken?​

Det kan du typisk få oplyst hos Teknik & Miljø i din Kommune. Såfremt de ikke har oplysningerne, er det noget som vores servicetekniker kan undersøge for dig.

 

 

 

Hvor skal installationen foretages?​

På fritliggende rør, i gulv eller i en udvendig brønd? Hvis du har flere rum med gulvafløb i kælderetagen, kan det være en fordel at lave en central højvandssikring i et udvendigt brøndsystem - hvilket også er den optimale løsning ved nybyggeri. Det er dog ikke altid, at forholdene tillader det, og så kan en eller flere decentrale løsninger være et godt alternativ.

 

 

Er der toilet tilsluttet på kælderafløbet?

Man taler om to former for spildevand; gråt spildevand er fækaliefrit og sort spildevand er fækalieholdigt. Afløb, der ikke indeholder fækalier, som f.eks. fra brusekabiner eller vaskemaskiner, betegnes som gråt spildevand (fækaliefrit). Afløb, der er koblet på ledninger, der kommer fra toiletter eller urinaler, betegnes som sort spildevand (fækalieholdigt).

 

 

Skal afløbet benyttes ved opstuvning?​

Der skal altid være minimum ét funktionsdygtigt toilet tilgængelig i en ejendom med beboelse. Hvis der er tilsluttet et toilet, eller du har en vaskemaskine eller lignende, som du har behov for at anvende - også i en længere periode med opstuvning, kan løsningen være et pumpeanlæg i stedet for et højvandslukke.


 

 
 

Forundersøgelse og TV-inspektion

Der er stor sandsynlighed for, at vores servicetekniker vil foreslå en TV-inspektion af din kloak forud for tilbudsgivningen. Det er bl.a. for at sikre, at dine kloakrør er i stand til at modstå det vandtryk, der opstår i forbindelse med en opstuvning. Det kan være nødvendigt at udskifte en del af rørsystemet, eller foretage en såkaldt strømpeforing af de gamle rør inden installation af dit nye højvandslukke eller pumpeanlæg.

En strømpeforing eller punktrenovering kan foretages uden opgravning, og man kan derved forlænge levetiden på de gamle kloakrør under din kælder.

Hvis man installerer en form for højvandssikring uden først at lave en grundig forundersøgelse, risikerer man blot at vandet finder andre veje ind i kælderen - og opstår der først deciderede brud på kloakrørene, kan det efterfølgende blive en rigtig dyr og besværlig reparation for dig.


 

Installationsmuligheder

Herunder kan du få et overblik over de forskellige muligheder du har, når du skal højvandssikre din kælder.

 

Kældergulvafløb med integreret højvandslukke

Den mest kompakte løsning på markedet, der både er prisbillig og særdeles effektiv til at håndtere gråt spildevand.

 

 

Fritstående kabinet - på synlige vandrette rør

Den ideelle løsning til renoveringsopgaver, der både er fleksibel og let tilgængelig, når den skal serviceres og rengøres.

 

 

Indbygningskabinet - til gulvet

Den komfortable, praktiske og visuelle flotte løsning, der klart anbefales i forbindelse med større renoveringer samt nybyggeri med beboelse i kælder etagen. Højvandsvandslukket eller pumpeanlægget er skjult i gulvet under et dæksel, der kan beklædes med fliser. Denne løsning kan endda udvides med et gulvafløb, der kan bortlede overfladevand, der i ekstreme situationer, kan trænge ind ad vinduer og døre.

 

 

Inspektionsbrønd - til udvendig nedgravning

Den perfekte løsning, kan være at placere en central højvandssikring i en udvendig brønd. Alle vores brøndsystemer er forberedt til indbygning af højvandslukke eller pumpeanlæg til hhv. gråt og sort spildevand. Du kan hurtig og bekvemt få installeret den højvandssikring, der svarer til dit behov, og få den udskiftet, hvis der sker ændringer i enten infrastrukturen eller klimaet - eller hvis du f.eks. får behov for et toilet i kælderetagen.

 

Service og vedligehold

Når du har fået installeret et højvandslukke eller et pumpeanlæg, er det vigtigt, at du overholder de serviceintervaller som fabrikken foreskriver. Det fremgår af den brugervejledning, som du har modtaget sammen med produktet. Typisk er der tale om ét årligt eftersyn, der skal foretages af en af vores aut. kloakmestre / KESSEL Service® teknikere - derudover skal du selv sørge for at tilse anordningen med jævne mellemrum.

Du bør tegne en servicekontrakt*, således at du har en fast pris på det årlige eftersyn. Derudover vil vi automatisk kontakte dig, når det er ved at være tid til serviceeftersynet.

*Såfremt du har en rabataftale hos dit forsikringsselskab, er det ofte et krav fra selskabets side, at du har tegnet en servicekontrakt.


 

Din kælder - dit ansvar

Kommuner og forsikringer er blevet meget opmærksomme på dette problem, og er begyndt at lave love og regler, så det er dig som husejer, der står med problemet og regningen, hvis uheldet er ude. Kommunerne har kun ansvar for afledning af spildevand fra stueplan samt overliggende etager, derimod er det dit eget ansvar at sørge for afledning af spildevandet fra kælderplan, ligesom det også er dit eget ansvar at sikre din kælder mod oversvømmelse.

Forsikringsselskaberne er ligeledes igang med at opdatere deres policer, så du ikke vil få dækket eventuelle skader der skyldes oversvømmelser i kældre - med mindre du aktivt har lavet foranstaltninger, der sikrer mod oversvømmelser.

Foruden det rent økonomiske aspekt, er det også værd at nævne de ubehagelige gener, som kommer i forbindelse med en eventuel oversvømmelse. Bor du i et område med risiko for oversvømmelse i forbindelse med opstuvning i kloakken, er det vigtigt at du gør noget ved problemet allerede nu - før skaden er sket.


 

Andre har også set


 

 

Vandrender med maskerist i støbejern pryder de grønne arealer på Københavns Universitet
 

Københavns Universitet anlagde i 2015 60 m linjedræn ved Universitetets parkerings- og grønne arealer. Universitetet ønskede en vandrende med et flot æstetisk udtryk, som passede til den resterende bygning.

 

Mufle vandrender installeres ved 7.000 kvm multibyggeri på Frederiksberg
 

I 2017 opførte Frederiksberg Kommune og boligselskabet FSB i samarbejde 124 nye ungdomsboliger, et LIDL-supermarked og en Falck station i en og samme bygning.

 
 

 

Vil du vide mere om græsarmering og armeringsplader?


Vi har forskellige græsarmeringstyper, som alle er velegnet til forskellige applikationer. I denne guide kan du læse mere om, hvilke områder de forskellige varianter passer til.


 

Kontakt os

Har du spørgsmål til vores produkter, løsninger eller services? Eller søger du hjælp til beregninger og dimensioneringer? Vi står klar til at hjælpe. Udfyld formularen herunder, og vi kontakter dig hurtigst muligt.